Gå til hovedindhold
Du er her:

Skolens historie

Startede i 1953. Vi har lige siden været optaget af elevernes trivsel og faglighed

Gamle dage - Frikvarter

Hummeltofteskolen

Aflastningsskole med overbelægning (af Jørgen Laursen)

Hummeltofteskolen blev taget i brug den 10. august 1953 med 800 børn, men blev først helt færdig og indviet næsten to år senere, den 26. maj 1955. Arkitekt Edwin Christiansen havde stået for skolens opførelse, og den kom i alt med inventar til at koste 4 millioner kr.

Jernreliefferne, der stadig pynter skolens indgangspartier, var det sidste som blev sat op et par dage inden skolens indvielse i 1955. Skolen blev egentlig færdig et år før beregnet, men behovet for en ny skole var ekstremt stort, da der var tilflyttet mange børnefamilier til de store nye kvarterer med parcel- og rækkehuse. De var bygget på tidligere landbrugsområdet i løbet af et par årtier. Derfor var skolen også taget i brug på et så tidligt tidspunkt, at den var en stor byggeplads med håndværkere i fuldt arbejde. Det gav selvfølgelig problemer, men samtidig udvikledes en form for pionerånd, der på en eller anden måde holdt sammen på det hele.

Thormod Thomsen, der var den første skoleinspektør, sagde ved indvielsen bl.a.: ”Vi flyttede ind på en byggeplads. Det gav selvsagt mange problemer, ærgrelser og uro, men der blev vist stor forståelse fra håndværkernes side, og jeg tænker med glæde tilbage på det storartede sammenhold mellem lærerne og de dejlige elever – vi havde i bogstavelig forstand sol over arbejdet. Der var nemlig ingen gardiner for vinduerne. Vi så en opgave i at komme igennem vanskelighederne, og det lykkedes”.

I skolens første periode øgedes Lyngby-Taarbæks skolevæsen i stigende tempo. Og det satte sit præg på udviklingsstrukturen. På grund af de mange unge tilflyttere havde kommunen et børnetal, der svarede til en kommune, der var dobbelt så stor.

I midten af 1950´erne betød de mange nye tilflyttere til kommunen, at der var behov for endnu flere nye skoler. Fuglsanggårdsskolen og specialskolen Sorgenfriskolen blev bygget i årene lige efter Hummeltofteskolen.

Hummeltofteskolen havde ved indvielsen 50% overbelægning. Det medførte, at kælderlokalerne måtte tages i brug som klasselokaler, og eleverne måtte inddeles i formiddags- og eftermiddagshold. I flere år var elevtallet over 1400, så aflastning var tiltrængt, og det kom så efterhånden.

Ved indvielsen påpegede borgmester Fenneberg i relation til overbelægningen, at der i skolens opland var bygget mange rækkehuse og enfamiliehuse, der ikke var større, end at man ville blive boende også efter, at børnene var flyttet hjemmefra. Om ca. 25 år ville der ikke bo så mange børn i den skolepligtige alder, hvilket ville betyde, at kvarteret helt ville ændre karakter i relation til aldersgruppering og skolebehov.

Denne profeti kom til at holde. I 1980´erne faldt børnetallet både nationalt og specielt lokalt med skolelukninger til følge.  Kvarterene i Virum og Sorgenfri blev i høj grad til ”sølvbryllupskvarterer”.

Skiftende skoleledere

De unge lærere, der havde været med fra starten på Hummeltofteskolen, fortsatte deres arbejde på skolen i mange år, og mange blev til pensionsalderen.

I 1958 blev skoleinspektør Thormod Thomsen viceskoledirektør. Året efter blev han skoledirektør efter Georg J. Jakobsen, der gik på pension som 70-årig efter 45 år i kommunens tjeneste.

Viceinspektør Richard Dahl-Nielsen blev skoleinspektør på Hummeltofteskolen i en lang periode indtil 1971, hvor han udnævntes til amtsskolekonsulent.

Mogens Andersen ledede derefter skolen fra 1972 til 1974, hvor han blev pædagogisk inspektør på Danmarks Lærerhøjskole. Han og de tidligere inspektører forlod skolen på grund af avancementer. Alligevel kom det dog bag på de fleste, at Mogens Andersen så hurtigt fik stillingen på DLH.

Flemming Tommerup Jensen, skolekonsulent i fysik og tidligere lærer på skolen, blev leder fra 1975 til 1983. Flemming døde pludseligt på skolen lige før et skolenævnsmøde – et chok for alle. Viceskoleinspektør Frede Johansen blev konstitueret, men døde kort tid efter – endnu et chok for skolen.

Kirsten Eskildsen, som havde været lærer på skolen, blev ny skoleinspektør og var det frem til 1989, hvorefter hun fik stillingen som skoleinspektør på Taarbæk Skole. Claus Angelo, som havde været ansat på Bagsværd Kostskole, blev derefter skoleinspektør 1989-1999.

Hummeltofteskolen havde i 1970´erne og en del af 1980´erne været inde i en meget stabil periode, også med hensyn til lærerpersonalet. Der var næsten ingen udskiftning; men i slutningen af 80´erne kom der sparerunder i skolevæsenet samtidig med elevnedgang og skolenedlæggelser (Baunegårdsskolen og Ulrikkenborgsskolen). Skolen fik nogle af lærerne fra Ulrikkenborgsskolen.

Bente Kjøgx, som havde været viceskoleinspektør på Fuglsanggårdsskolen, blev skoleleder i 1999.

I løbet af 90´erne og videre ind i 2000-tallet har lærerpersonalet på Hummeltofteskolen undergået et totalt generationsskifte, og der er nu mange unge lærere. På dette tidspunkt skete der også en ændring i SFO-strukturen, således at fritidsdelen og undervisningsdelen blev samlet under en fælles ledelse.

Historien gentog sig, da elevtallet i denne periode steg både nationalt og også lokalt, idet der skete et generationsskifte i nærområdet, og mange unge familier flyttede ind i parcel- og rækkehusene.

Hummeltofteskolen i 00´erne (af Bente Kjøgx)

Faglighed har altid været et omdrejningspunkt for Hummeltofteskolen, men i dag stilles der krav om meget mere. Der sættes ikke kun nye krav til indholdet i skolen, men også måden det sker på. Den samfundsmæssige udvikling fra Industrisamfund til videnssamfund har krævet nye rammer i arbejdslivet væk fra den tidligere opsplitning i faggrupper, fag, tid og rum. For skolens vedkommende har det betydet et opgør med en skemaopdelt hverdag med en lærer, et fag, en time, en klasse og en bog.

I 2003 blev Hummeltofteskolen udvidet med sin første gruppe af elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og i dag består gruppeordningen af fire grupper. Skolen har stor pædagogisk og menneskelig glæde af, at forskellige mennesker mødes i et lærende fællesskab. Pædagogikken i gruppeordningen bygger på principper om visualisering, systematik og tilpassende læreringsmiljøer, hvilket resten af skolen også profiterer af.

I samme periode blev Hummeltofteskolen ud- og ombygget med en udskolingsafdeling, og en skoleidrætshal, og faglokaler blev renoveret.

I de sidste otte år har skolen været igennem en stor og gennemgribende udviklingsproces med baggrund i samfundsudviklingen og folkeskoleloven fra 1993. Her blev der lagt op til nye arbejdsformer, vekselvirkning mellem undervisning i enkelte fag og tværgående emner samt tilpasning af undervisningen efter elevernes behov og forudsætninger.

I 2003 manifesterede disse tanker sig i Hummeltofteskolens nye vision, der giver retning mod en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen. Lærerne arbejder nu i selvstyrende team, hvor der er mulighed for at skabe en fælles forståelse af skolens professionelle begreber og en platform for pædagogisk handling. Skemaerne er skiftende og ud fra de pædagogiske tanker, og de understøtter f.eks. Projektarbejder, holddannelse på en hel årgang og faglig fordybelse. De tager også højde for lærernes planlagte fravær.

Udviklingen fortsatte med at skabe skolens evalueringskultur med fokus på, hvordan vi tænker, taler om og handler i forhold til det at evaluere. Vi vægter at opbygge en meningsfuld evalueringskultur, som består af vaner, sat i system, i forhold til det at evaluere på mange forskellige niveauer; Eleverne, undervisningen, teamsamarbejdet, ledelsen og hele skolen. Denne udvikling er skolens personale stadig i gang med, f.eks. er årsplaner afløst af periodeplaner, eleverne har deres egen portfolio og elevplan, og SFO har udarbejdet en fælles mål- og indholdsplan.

Udfordringen i slutningen af 00´erne er for lærerne at differentiere undervisningen, så den tilgodeser den enkelte elev, men samtidig i et fællesskab. Der foregår i øjeblikket udviklingsarbejde med forskellige differentieringsformer ved inddragelse af eleverne og refleksion over egen læring samt målfastsættelse. Lærerne er i øjeblikket meget optaget af, hvordan kreativitet og innovation kan udnyttes som et læringspotentiale i undervisningen.

Skolens læringsmiljøer er præget af en eksplosiv IT-udvikling de seneste år. Der er nu IT-platforme for både personale, elever og forældre, hvor det er muligt at kommunikere og opsamle viden. I øjeblikket opsættes interaktive tavler i halvdelen af klasselokalerne, og udfordringen ligger nu i at udvikle metoder, der udnytter alle de muligheder, IT stiller til rådighed.

Samfundet vil fortsat skubbe skolen ud i forandringer. Hummeltofteskolen er parat til at gribe udfordringerne og samtidig påvirke dem ind i en professionel skolekultur.

Skoleledere ved Hummeltofteskolen

1953-1958         Thormod Thomsen

1958-1970         Rikard Dahl-Nielsen

1971-1974         Mogens Andersen

1975-1983         Flemming Tommerup Jensen

1983-1989         Kirsten Eskildsen

1989-1999         Claus Angelo

1999-2021         Bente Kjøgx

2021-                 Dorte Wilms

Skrevet af Jørgen Laursen og Bente Kjøgx