Gå til hovedindhold
Du er her:

Sådan gør vi på Hummeltofteskolen

Her kan du læse om skolens principper

  • Sådan afholder vi forældremøder

    Principper for forældremøder

    Forældremødets funktion er at danne rammen for dialog og informationsudveksling mellem skole og forældre. På forældremødet er det målet at skabe fælles forståelse for skolens opgaver, herunder undervisningens faglige mål, indhold, undervisningsmetoder og klassens sociale liv.

    • På forældremøderne orienteres om pædagogik, faglige problemstillinger og metoder inden for både de enkelte fag og i tværfaglige sammenhænge.
    • Årskalender for skole/hjem-samarbejde udleveres til forældrene inden det første forældremøde. På mødet gives tid til kommentarer og uddybende spørgsmål om arbejdet med trinmålene
    • På forældremøderne drøfter lærere/pædagoger og forældre klassens læring og trivsel.
    • Forældremøderne er rammen for den ligeværdige udveksling af erfaringer og informationer.
    • På forældremøderne diskuteres overordnede sociale problemstillinger og aktuelle temaer i relation til elevernes klassetrin.
    • Forældremødernes form veksler mellem fælles oplæg på årgangen, oplæg i klassen, gruppediskussioner, cafemøder og workshops.
    • Kontaktforældrene deltager i planlægningen af forældremøderne.
    • Kontaktforældre vælges på det andet forældremøde ud fra principper for kontaktforældrearbejdet.
    • Forældremøder afholdes samtidig på årgangen. Første del af møderne holdes fælles for årgangens klasser.
    • Der afholdes to årlige forældremøder fra 1-8. klasse. Første møde afholdes i august/september og andet møde afholdes i marts/april.
    • I børnehaveklassen afholdes 2 årlige forældremøder og i 9. klasse afholdes et årligt forældremøde og et møde om ungdomsuddannelserne.
    • Forældremøder er af to timers varighed.
    • Klasselærer og en teamlærer deltager i alle møder. Faglærere deltager ud fra skolens tildeling af ressourcer til skole/hjemsamarbejde.
    • Pædagogerne deltager i forældremøder i bhk.-3. klasse
    • På følgende årgange holdes det andet forældremøde med et fastlagt tema. Oplæggene holdes fælles på årgangene med efterfølgende debat i de enkelte klasser  
      3. årgang: Samarbejdskursus
      4. årgang: IT og netetik
      5. årgang: orientering om tysk /fransk

            /vedtaget i skolebestyrelsen marts 2014

  • Fordeling af børn i nye klasser

    Principper for klassedannelse og optagelse af nye børn i etablerede klasser

    Dannelse af nye børnehaveklasser og optagelse af nye børn i etablerede klasser sker ud fra et mål om at skabe så homogene klasser på årgangen som muligt, der understøtter trivsel og læring. Skolen anvender derfor følgende principper:

    • Klasserne har så lige en kønsfordeling som muligt.
    • Klasserne har så ensartet størrelse pr. årgang som muligt.
    • I relation til kommunens inklusionsstrategi tages der hensyn til elever med særlige behov.
    • Klassedannelse til børnehaveklasserne sker på baggrund af de kommunale samtaleark, som forældrene udfylder i samarbejde med børnehaverne, og som videregives til skolen.
    • Ved SFO-start 1. maj dannes grupper ud fra ovenstående principper. I perioden fra 1. maj og ind til sommerferien observerer pædagogerne de enkelte grupper og børnenes relationer i forhold til trivsel og læring. Fra 1. maj til 1. juli dannes de endelige klasser ved omrokering i grupperne. Dette sker ved forudgående dialog mellem forældre, pædagoger og ledelse. Klasser dannes pr. 1. juli.

            /vedtaget i skolebestyrelsen d. 21/11 2013

  • Hvis klassen har en klassekasse

    Principper for klassekasser

    • De enkelte klasser kan oprette en klassekasse, hvis forældrene ønsker dette.
    • Forældrene kan årligt betale et beløb til klassekassen, højst 100 kr.
    • Indbetalingen er frivillig for hver enkelt familie.
    • Klassekassen kan bruges til at understøtte trivslen i klassen med småindkøb, f.eks. indkøb af spil, bolde, m.m.
    • Klasseture i elevernes fritid er udenfor klassekassens regi. Dog kan ”klassekassen” bruges administrativt for den forældre, der indsamler penge til klasseture i fritiden.
    • Det er en forælder, der administrerer klassekassen.

            /revideret og vedtaget i skolebestyrelsen 2019.

  • Kontaktforældrene spiller en vigtig rolle

    Principper for kontaktforældresamarbejdet

    Kontaktforældrene er bindeled mellem forældregruppen, klassens lærere og skolebestyrelsen. Kontaktforældrene er vigtige medspillere i forhold til at understøtte et godt socialt og lærende skolemiljø for hele klassens trivsel.

    Principper for valg af kontaktforældre

    • Klassen har to kontaktforældre, der hver er valgt for et år. Kontaktforældrene kan genvælges.
    • Kontaktforældre vælges på første forældremøde i det nye skoleår.
    • Kontaktforældrene i klassen fordeler sig på pige/drengehjem så vidt muligt.

    Kontaktforældrenes rolle

    Kontaktforældrene er ambassadører for skolens værdier, visioner og principper, og de understøtter samarbejdet i forhold til klassen, årgangen og skolen:

    Klassen

    • Samarbejde mellem klasselærer og forældre
    • Klassens sociale liv
    • Modtagelse af nye elever og forældre

    Årgangen

    • Samarbejde med årgangens kontaktforældre

    Skolen

    • Samarbejde med skolebestyrelsen
    • Deltagelse i 2 møder med bestyrelsen, - et årligt kontaktforældremøde og et dialogmøde.

    Kontaktforældrene er i dialog med klasselæreren om klassens trivsel og forhold, der er relevante for klassen generelt, og som ikke vedrører enkeltelever. Forældremøder planlægges af klasselærer og kontaktforældre, hvor kontaktforældrene har et medansvar for at sætte punkter på dagsordenen, der er af relevans og interesse for klassens forældre.

    Kontaktforældrene tager initiativer til og opfordrer til arrangementer, der skaber et fællesskab i og omkring klassen. Klassen kan eventuelt nedsætte et trivselsudvalg, der står for de sociale arrangementer.

    Kontaktforældrene på årgangen kan sparre med hinanden og eventuelt afholde fælles arrangementer.

    Kontaktforældrene sørger for, at klassens forældre er orienteret om skolebestyrelsens aktiviteter, og at skolebestyrelsen får relevant input til sit arbejde.

    Skolebestyrelsens rolle

    Skolebestyrelsen sætter rammerne for kontaktforældrefunktionen gennem principper for kontaktforældresamarbejdet og skole-hjem samarbejdet. Skolebestyrelsen og kontaktforældrene holder to møder årligt for at sikre dialog om skolens udvikling samt for at få indblik i, hvad der optager skolens forældre på de forskellige årgange. 

    Gruppeordningen

    Skolebestyrelsesmedlemmet, der er valgt som repræsentant for gruppeordningen, varetager kontaktforældreopgaven i relation til gruppeordningens forældre og skolebestyrelsen.

         /justeret og vedtaget i skolebestyrelsen  2017

  • Vi arbejder i teams

    Principper for teamdannelse

    • Årgangens lærere udgør et årgangsteam, som aftaler, planlægger og evaluerer overordnede temaer for skoleåret.
    • Teamet dannes ud fra et helhedssyn. Der tages hensyn til:
      - At fagfagligheden er tilgodeset
      - At de almene kompetencer (det udvidede faglighedsbegreb) er tilgodeset
      - At begge køn er repræsenteret
      - At både erfarne og nyuddannede lærere er repræsenteret 
    • Der arbejdes frem mod, at der er så få lærere på en årgang som muligt.
      I indskolingen arbejdes der desuden med få-lærer-princip inden for den enkelte klasse.
      På mellemtrinet og i udskolingen arbejdes der frem mod, at den enkelte lærer har timer i flere klasser på årgangen.
    • Der arbejdes frem mod, at den enkelte lærer kun er med i et årgangsteam. Lærere, som læser fagtimer i andre årgangsteam, er satellitlærere. 

            /vedtaget i skolebestyrelsen marts 2001

  • Vi tager på lejrskoler

    Principper for lejrskoler

    Lejrskoler er en integreret del af skolens indhold.
    Ved lejrskoler forstås ekskursioner over flere dage for klasser og lærere i skoletiden.

    Der afholdes to lejrskoler i skoleforløbet:

    • Den første lejrskole er på tre dage og afholdes i løbet af 3. klasse på en af kommunens kolonier.
    • Den anden lejrskole er på fem dage og afholdes tidligst muligt i 8. klasse. Lejrskolen kan afholdes på en af kommunens kolonier, eller et andet sted i ind- eller udland.

    Finansiering:

    Lejrskoler er en del af skolens samlede virksomhed og udgifter til disse afholdes af skolens samlede rammebevilling.
    Der opkræves alene et kosttilskud. Beløbet fastsættes efter Forbrugerstyrelsens overslag. Kosttilskuddet opkræves ved alle lejrskoler uanset budget for den pågældende lejrskole.

    Klassen har mulighed for at supplere lejrskolebudgettet med opsparede midler fra skolens klassekonti.
    En klassekasse kan bidrage til udgifter som fx is og sodavand. 

            /vedtaget i skolebestyrelsen marts 2001.

  • Når vi er sammen med børn

    Principper for samvær med børn

    Hummeltofteskolen har udarbejdet principper for samvær med børn, hvilket er et krav til institutionerne i Lyngby Taarbæk Kommune. Principperne skal være med til at skabe rammen for et udviklende, trygt og sundt miljø på Hummeltofteskolen.

    Hummeltofteskolen tager udgangspunkt i nedenstående principper, da børn og unge har brug for professionelle og kompetente voksne, der tager ansvaret for samværet – samtidig med at principperne beskytter børnene mod overgreb.

    Principperne skal beskytte personalet mod at kunne blive bragt i en situation, hvor der kan opstå mistanke om overgreb imod børn.

    Skolen skal skabe et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø for børn og unge, - en kultur hvor der for børn, personale og forældre er åbenhed, tryghed, tid og rammer til at kunne tale om gode og sunde relationer. Skolen sætter i forhold til samvær med børn fokus på både sprog, kommunikation og fysisk kontakt. 

    Hummeltofteskolen tager udgangspunkt i følgende seks principper:

    • Et tydeligt og fælles værdisæt om en åben arbejdskultur, der understøtter og sikrer at både børn, forældre og personale kan tale om deres viden og tvivl.
    • Kompetente og omsorgsfulde medarbejdere
    • Løbende kompetenceudvikling og vidensopbygning
    • Lokalt kendskab til handlemuligheder og handleforpligtelser, jf. LTK´s pjecer: ”Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn” (februar 2014) samt ”Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn” (maj 2014).
    • Omhyggelige ansættelsesprocedurer
    • Skolens retningslinjer for samvær med børn, drøftes mindst en gang om året i personalegruppen og revideres om nødvendigt.

           /vedtaget i skolebestyrelsen 4.3.2015

  • Skole-/hjemsamtalen er vigtig

    Principper for skole/hjemsamtalen

    Skole/hjemsamtalen indgår som led i evaluering af den enkelte elevs faglige og sociale udvikling.

    For hele skolen gælder:

    • Evalueringsmappen danner rammen for evaluering af den enkelte elev.
    • Evalueringsmappen indeholder både summativ* og formativ* evaluering.
    • I løbet af et skoleår afholdes to elevsamtaler. Den ene afholdes som forberedelse til skole/hjemsamtalen.
    • Elevsamtalen indeholder både en faglig, personlig og social dimension.
    • Elevsamtalen skal indeholde en humanistisk/sproglig -, naturfaglig – og praktisk/musisk dimension i løbet af indskoling, mellemtrin, og udskoling.
    • Inden skole/hjemsamtalen sendes en dagsorden for samtalen til hjemmet, og samtalen skal udmunde i den endelige elevplan.
    • Med begrundelse i en faglig eller personlig/social problemstilling kan forældre eller lærere, pædagoger tage initiativ til yderligere samtaler. 

    Særligt for årgangene gælder:

    • I 0. - 1. klasse afholdes to skole/hjemsamtaler i løbet af skoleåret. I efteråret deltager lærere, pædagoger og forældre og i foråret deltager elev, lærere, pædagoger og forældre.
    • I 2.  - 9. kl. afholdes en skole/hjemsamtale i løbet af skoleåret med deltagelse af elev, lærere og forældre. I 2. og 3. klasse deltager pædagoger også i samtalen. Samtalen har fokus på dansk, matematik og elevens personlige, sociale kompetencer og udfordringer.
    • I 3. - 6. kl. tilbydes forældre og elever en samtale på årgangen i faget engelsk, hvis det ikke er dansk- eller matematiklærer, der varetager faget.
    • I 7. - 9. kl. tilbydes forældre og elever på årgangen en samtale i fagene fysik/kemi, engelsk og tysk/fransk, hvis det er en satellitlærer, der varetager faget.
    • Skole/hjemsamtalen i 2.-8. kl. afholdes i perioden november/december/januar. I 9. kl. holdes samtalen senest midt i november.
    • I gruppeordningen afholdes to skole/hjemsamtaler i løbet af skoleåret. Ved begge samtaler deltager elev, lærere, pædagoger og forældre.

    Summativ: Resultatorienteret evaluering, hvor hensigten er at gøre status.
    Formativ: Procesorienteret evaluering, hvor hensigten er at skabe udvikling og dialog.

            /vedtaget i skolebestyrelsen d. 8. november 2011

  • Sådan kommunikerer vi på Aula

    Principper for kommunikation på Aula

    Vores skriftlige kommunikation mellem skole og hjem sker i Aula. Aula er en intuitiv kommunikationsplatform, som er præget af brugervenlighed og sikkerhed. Informationsstrømmen kan være stor og kompleks. Både skole og hjem overvejer og udvælger med omtanke, hvad vi kommunikerer skriftligt om,- ”need to know”. Kommunikation er et fælles ansvar.
    Vi bruger kun massekommunikation, når den er vedkommende for alle.

    • Personlige eller følsomme sager orienterer vi om eller drøfter i en samtale over telefonen eller ved et møde med de involverede parter.
    • Adgang til Aula er personlig.
    • Alle skal bruge Aula med omtanke i deres indbyrdes dialog. Vi kommunikerer respektfuldt og i en venlig tone.
    • Aula bruges til at lave aftaler, der kommunikeres i korte beskeder, der er af oplysende og informerende karakter.
    • Brug ”besked til alle” og  ”svar til alle” med omtanke
    • Beskeder kan indeholde personfølsomme oplysninger. Disse beskeder vil være markeret af en hængelås. Beskeden åbnes ved brug af NemID.
    • Vi kommunikerer levende og inddrager gerne film, billeder og lyd til at illustrere læring og trivsel. Forældre vil altid skulle give tilladelse til, at personalet uploader billeder.

     /Vedtaget i skolebestyrelsen d.26. september 2019

  • Vi tager på ture og cykler i lokalområdet

    Principper for ekskursioner og cykling i lokalområdet

    Principperne gælder under forudsætning af, at forældrene skriftligt har givet tilladelse til, at deres barn må cykle.
    Bh.kl. - 3. kl.  Må ikke cykle på ekskursion.

    Ekskursioner:
    Antal voksne(lærer/pædagog/vikar) på en ekskursion pr. klasse:

    Bh.kl. - 3. kl. To voksne ved en klasse
    4. - 5. kl.  Så vidt muligt to voksne. Hvis en lærer er af sted alene, skal han/hun
                     medbringe mobiltelefon.
    6. - 9. kl.  En voksen medbringende en mobiltelefon.

    Cykling på ekskursioner ud af lokalområdet:

    4. - 5. kl.  Eleverne skal cykle med to voksne.
                     Eleverne skal bruge cykelhjelm.
                     Hvis en elev ikke har egen cykelhjelm eller har glemt den, låner eleven én på
                     kontoret.
    6. kl.        Eleverne skal cykle med minimum en voksen.
                     Eleverne skal bruge cykelhjelm.
                     Hvis en elev ikke har egen cykelhjelm eller har glemt den, låner eleven én på
                     kontoret.
    7. - 9. kl.  Læreren/pædagogen kan beslutte, om leverne cykler enkeltvis, i grupper
                     eller samlet i en stor gruppe.
                     Eleverne skal bruge cykelhjelm.
                     Hvis en elev ikke har egen cykelhjelm eller har glemt den, låner eleven én på
                     kontoret.
                     Hvis en elev møder op uden cykelhjelm på et aftalt sted uden for skolen, er
                     det ikke den voksnes ansvar, at eleven cykler tilbage fra ekskursion uden
                     cykelhjelm. 
                      
    Ved ekskursion på cykel anbefaler skolebestyrelsen, at voksne benytter cykelhjelm både for at fremstå som rollemodeller og for sikkerhedens skyld.

    Ved cykling på ekskursioner, indkøb til hjemkundskab og til idrætsaktiviteter i lokalområdet:

    5. - 6. kl   Læreren/pædagogen kan beslutte, om leverne cykler enkeltvis, i grupper eller
                     samlet i en stor gruppe.
                     Eleverne skal bruge cykelhjelm.
                     Hvis en elev ikke har egen cykelhjelm eller har glemt den, låner eleven én på
                     kontoret.
    7. - 9. kl.   De samme regler som ved cykling ud af lokalområdet.

      /Vedtaget i skolebestyrelsen d.26. september 2019