Gå til hovedindhold
Du er her:

Politikker

Her kan du læse Hummeltofteskolens politikker, der beskriver vores grundholdning til udvalgte temaer

Skolens politikker om

  • Alkohol, stoffer og rygning

    Rygepolitik:

    Risikoen ved rygning/ passiv rygning er veldokumenteret og kendt af de allerfleste. Antallet af unge, der ryger, er heldigvis for nedadgående. I dag er ca. hver tiende 9. klasses elev dagligryger, mens hver fjerde ryger lejlighedsvis, hvilket er væsentlig mindre end for bare få år siden. De fleste starter med at eksperimentere i 12-14 års alderen og her har skolens regler og normer medindflydelse på, om en elev bliver ryger.
    Med den nye rygelov fra 2012 er det blevet helt forbudt, at ryge på skolens område.

    Målet med rygepolitikken er at:

    • Forebygge, at de unge elever begynder at ryge.
    • Sikre røgfri miljøer.
    • Hjælpe de unge elever til at holde op med at ryge, hvis de er begyndt. (denne pind skal blive stående, hvis sundhedsplejen tilbyder ryge-stop-kurser)

    Det betyder på Hummeltofteskolen, at:

    • Der må ikke ryges på skolens område. Forældre til elever, der overtræder dette forbud, vil blive kontaktet. Rygeforbuddet gælder også lejrskoler, ekskursioner og lignende.
    • Der i 6.-9. klasse foregår forebyggende undervisning i forhold til rygning.
    • Der holdes forældremøder med debatoplæg om rygning. Første gang i 6. klasse.
    • Elever, der ryger, tilbydes små ryge-stop-kurser af sundhedsplejersken. Elever og forældre kan tage direkte kontakt til sundhedsplejersken, eller klasselæreren kan koordinere, at aftalen kommer i stand.
    • Gennem dialog med ungdomsklubben Tryggehvile søges etableret en fælles holdning til tobaksforebyggelse.

    Alkoholpolitik:

    Alkohol hører ikke til i skolemiljøet. Alkohol er først og fremmest et nydelsesmiddel, der hører til i voksenlivet, men det er også et organisk opløsningsmiddel, der ved overdrevet indtag påvirker mange af kroppens indre organer.

    Danske unge starter med at drikke væsentlig tidligere end deres jævnaldrende, i de lande, som vi oftest sammenligner os med, ligesom de drikker væsentligt mere. Børns hjerner er ikke færdigudviklede før 21- årsalderen og vil derfor være særlig følsomme for alkoholens virkning. Et højt indtag af alkohol har, også blandt børn og unge, bl.a. vist sig at påvirke hjernefunktionen og dermed evnen til at lære. Herudover øger det risikoen for konflikter, ulykker, uønsket seksuel debut samt generel mistrivsel. Det er derfor vigtigt, at arbejde for, at de unges alkoholdebut bliver så sen som mulig.

    Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn og unge:

    - Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol.
    - Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed.

    På Hummeltofteskolen vil vi derfor:

    • Have debatoplæg til forældremøder, hvor der fokuseres på forældrenes ansvar for at udskyde børn og unges alkoholdebut så længe som muligt. Det skal ske indledende på mellemtrinnet og følges op løbende i udskolingen.
    • Oplyse/ undervise børn og unge gennem varierede metoder og materialer i den forebyggende undervisning.
    • Hjemsende elever efter forudgående kontakt til forældrene, hvis elever drikker eller er påvirkede i forbindelse med skolearrangementer.
    • Samarbejde med ungdomsklubben Tryggehvile vedrørende fællesholdning til alkohol.

    Politik for euforiserende stoffer:

    Indtagelse af euforiserende stoffer som fx hash, amfetamin og kokain er ulovligt og indebærer en stor sundhedsrisiko med fare for bl.a. fysisk og psykisk afhængighed.

    Erfaringen er, at enkelte starter med at eksperimentere med euforiserende stoffer, når de når udskolingsalderen. Hyppigst handler det om afprøvning af hash.

    Foruden risikoen for fysisk og psykisk afhængighed, vil en ung, der indtager hash, få koncentrations- og hukommelsesproblemer og mangle engagement i skolen og undervisningen. Unge, der indtager hash, pjækker markant mere end andre unge. Brug af hash indebærer desuden akut risiko for at få angst og panikoplevelser.

    På Hummeltofteskolen er det strengt forbudt at være påvirket af eller at indtage, besidde, sælge og videregive enhver form for euforiserende stoffer. Det gælder både på skolens areal, på lejrskoler, ekskursioner og lign. Hvis der sker en overtrædelse af dette forbud, vil den pågældende elevs forældre straks blive kontaktet og eleven vil blive hjemsendt.

    Som forebyggende indsatser om euforiserende stoffer vil vi på Hummeltofteskolen:

    • Oplyse/ undervise børn og unge som forebyggende undervisning - på 8. og 9. klassetrin
    • Have debatoplæg til forældremøder, hvor der fokuseres på forældrenes ansvar. Det skal ske i udskolingen.
    • Samarbejde med ungdomsklubben Tryggehvile.
    • Orientere forældre i udskolingen i tilfælde af særlige tendenser i skolens nærmiljø. Orienteringen foregår gennem skolens SSP-medarbejder og ledelsen.

                                                                                                                                   
            /vedtaget i skolebestyrelsen 13.1.14

  • Bevægelse

    Bevægelsespolitik

    Baggrund for bevægelsespolitik på Hummeltofteskolen

    På Hummeltofteskolen har vi fokus på, at bevægelse skal skabe glæde. Motivationen til at bevæge sig skal findes i elevernes fælles oplevelser med leg og bevægelsesaktiviteter. På Hummeltofteskolen sætter vi fokus på bevægelse, da der er direkte sammenhæng mellem fysisk aktivet og børns læring. Fysisk aktive børn har en højere stresstærskel, en bedre motorik, har mere energi, bedre hukommelse og koncentrationsevne samt eleverne opnår større selvværd. Vi ønsker i øvrigt, at skolens bevægelsespolitik støtter op om sundhedsstyrelsens anbefalinger.

    Sundhedsstyrelsen anbefaler:

    Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter.

    Endvidere hedder det: Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden
    Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke – fysisk aktivitet, 2012)

    Målet

    • At skolen fortsat udvikler de fysiske rammer sådan, at muligheden for bevægelse og fysisk aktivitet indgår som en naturlig del af hverdagen.
    • At videreudvikle til en skole, der styrker elevernes muligheder for at udvikle sig både kognitivt, fysisk, psykisk og socialt.
    • At fremme elevernes tænkning med henblik på at skabe lyst til bevægelse og give forståelse for de positive sider af fysisk aktivitet.
    • At bevægelsesaktiviteter integreres som en naturlig del af undervisningen og fritidsdelen.
    • At præge og inspirere eleverne til livslang fysisk aktivitet.

    På Hummeltofteskolen betyder det, at:

    • Vi tager udgangspunkt i elevernes glæde ved at bevæge sig.
    • Det tilstræbes, at bevægelse indgår som en naturlig del af undervisningen samt dagligt i fritidsdelen.
    • Vi i fritidsdelen vægter at tilbyde aktiviteter, hvor fysisk aktivitet indgår. Således at børnene oplever og har mulighed for at kunne vælge og veksle mellem fysisk aktivitet og mere stillesiddende aktiviteter.
    • Vi opfordrer alle elever til at gå eller cykle i skole.
    • Vi forventer, at forældrene bakker op om idrætsundervisningen.
    • Vi dyrker idrætslige traditioner og aktiviteter. Herunder Getmoving, Motionsdag, Mini OL, Hasselcup fodboldturnering, store ude-legedage i SFO, skolefodbold.
    • Vi vægter samarbejdet med de lokale idrætsforeninger.
    • Vi har en tydelig progression i idrætsundervisningen.
    • Vi kompetenceudvikler vores idrætsfaglige personale.
    • Skolen søger supplerende midler gennem fonde til at videreudvikle de fysiske rammer.

           /vedtaget i skolebestyrelsen 13.1.14

  • Elevernes læring, - forberedende hjemmearbejde og faglig fordybelse

    Hummeltofteskolens politik om forberedende hjemmearbejde og faglig fordybelse

    Intentionen bag ”Forberedende hjemmearbejde og faglig fordybelse på Hummeltofteskolen” er at skabe en fælles retning og forståelse for elevernes læringsproces blandt elever, lærere og forældre.

    Forberedende hjemmearbejde og faglig fordybelse i fagene på Hummeltofteskolen er henholdsvis en understøttende og integreret del af elevernes læring.

    Der er et tydeligt formål og sammenhæng mellem forberedende hjemmearbejde, den faglige fordybelse i fagene og undervisningen som helhed.
    På Hummeltofteskolen anerkender vi, at eleverne har forskellige forudsætninger og kommer fra hjem med forskellig baggrund. Derfor lægger vi vægt på, at det forberedende hjemmearbejde gives differentieret. Der kan laves individuelle aftaler mellem skole og hjem efter elevens behov.

    Forberedende hjemmearbejde:

    Forberedende hjemmearbejde understøtter elevens læring og forbereder eleven til undervisningen.
    Forberedende hjemmearbejde kan fx være:

    • Læsetræning
    • Læseforberedelse i fagene
    • Øve faglige færdigheder
    • Færdiggørelse af større afleveringsopgaver
    • Indsamling af informationer til en emne- eller projektopgave, fx via nettet, interview eller i dialog med familien
    • Refleksion over et emne alene, i en lille gruppe eller med familien
    • Et socialt mål for den enkelte elev, fx at kunne lytte til en besked og udføre den, eller at have overblik over sit skema og pakke sin taske
    • Øve og forberede en mundtlig fremlæggelse

    Faglig fordybelse i undervisningen:

    Faglig fordybelse er et element, der skal sikre varierede og differentierede læringsformer i den faglige undervisning og understøtte elevernes læringsmål i fagene.

    Læring sker i relationer, og når eleverne er aktive i meningsfulde aktiviteter sammen med andre børn og voksne. Derfor er dialog et væsentligt omdrejningspunkt. Vi vægter gennem hele skoleforløbet, at eleverne bliver bevidste om, hvordan de lærer.

    Forberedende hjemmearbejde og faglig fordybelse kaldes med en samlet betegnelse for Faglig tid på skemaet:

    Den enkelte årgang planlægger og prioriterer selv hvilket indhold, der ligger i årgangens ”faglig tid”.
    Det kan være aktiviteter fra det forberedende hjemmearbejde eller fra den faglige fordybelse i undervisning.

    Kommunikation:

    På det første fælles forældremøde efter sommerferien orienterer lærerteamet forældrene om:

    • Hvordan man på den givne årgang arbejder med elevernes læring herunder forberedende hjemmearbejde og faglig fordybelse i undervisningen.
    • Hvordan årgangen kommunikerer til forældrene om, hvad der arbejdes med i skolen. Der benyttes ugeplaner fra 0.-6. årgang, fra 7.-9. benyttes opslagstavlen og lektiebogen på Elevintra samt Forældreintra.

    Evaluering:

    • Opfølgning på det forberedende hjemmearbejde og den faglige fordybelse er en integreret del af skolens undervisning og feedback til eleverne. Vi lægger vægten på den løbende og lærende feedback i undervisningen frem for kontrol og ”traditionelt” rettearbejde af f.eks. det forberedende hjemmearbejde.

                                                                                                                                                   
          /vedtaget i skolebestyrelsen  2017     

  • Forebyggelse og håndtering af mobning

    På Hummeltofteskolen accepterer vi ikke mobning. Det betyder, at vi handler både forebyggende, og så snart mobning/mobbetendenser registreres. Handlingerne vil altid afhænge af den enkelte situation og inddrage de forskellige involverede eller relevante aktører - elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse.

    Vi afgrænser mobning fra drilleri og konflikter, da vi anser drilleri og konflikter som et vilkår, eleverne skal lære at tackle.
    Vi lægger vægt på ikke at se ”børn med problemer”, men ”børn i problemer”. Det vil sige, at børn ikke er et problem i sig selv, men børn kan – af mange forskellige grunde - handle problematisk og uacceptabelt.

    Et godt og tæt forældresamarbejde er afgørende for både at forebygge og håndtere mobning.

    Hummeltofteskolens definition af mobning:

    Når en eller flere personer gentagne gange og i længere tid bliver udsat for negative handlinger (fysisk, psykisk eller verbalt) fra én eller flere personer. Mobning kan foregå på mange måder ansigt til ansigt eller med mobiltelefon, internet, chat. Mobning kan være direkte og synlig eller indirekte og skjult, - hvor eksklusion fra klassen sker.

    Handleplan til forebyggelse af mobning:

    • Lærer og elever laver deres egne samværsregler i undervisningen, i klassen og på årgangen ud fra rammer for trivsel. På samme måde laver pædagoger og børn egne samværsregler i fritidsdelen. Samværsreglerne skal være tydelige og synlige for alle, og de evalueres løbende.
    • Skolen har et AKT-team. AKT er betegnelsen for arbejdet med børn, der er i vanskeligheder med Adfærd, Kontakt og Trivsel. AKT-teamet arbejder både med grupper af børn, hele klasser og enkelte børn.
    • AKT-teamet gennemfører samarbejdskursus på 3. klassetrin. Målet er, at eleverne udvikler kompetencer til at indgå i samarbejde og samvær med andre mennesker; herunder arbejder eleverne med redskaber til at kunne tackle de konflikter, de kommer ud for. Eleverne skal lære at respektere og acceptere hinanden og hinandens forskelligheder. Disse kurser foregår også i klasser efter behov.
    • AKT-vejlederne deltager på det andet forældremøde i børnehaveklasse - og i klasser ved behov - med fokus på, hvordan forældre kan understøtte trivsel og forebyggelse af mobning.
    • Skolen har udarbejdet en forældrefolder ”Er det et godt sted at være – er det et godt sted at lære”. Her findes mere information om skolens AKT-arbejde og om, hvordan forældre kan støtte op omkring trivslen i klassen. Folderen ligger på skolens hjemmeside.
    • Netetik
    • Skolen understøtter trivsel ved at have fælles traditioner for klasserne og på tværs af klasserne.
    • Alle klasser arbejder med forskellige metoder, der understøtter trivsel.
    • Ledelsen og skolens psykolog prioriterer og understøtter AKT-teamets arbejde med forebyggelse af mobning.

    Handleplan til håndtering af mobning:

    1. Afklaring om, hvorvidt der er tale om mobning, uacceptable drillerier eller for børnene uløselige konflikter i den konkrete situation.
    2. Inddragelse af relevante parter og analyse i relation til mulige handlingsrum, jf. nedenstående diagram.
    3. Handlingsplan iværksættes ud fra den konkrete situation. Eksempler på handlingsplan kan være: 
      *  Rammesættende samtaler for indblandede elever med deltagelse af relevante parter f.eks. lærere, pædagoger, forældre og skolens ledelse.
      *  Inddragelse af AKT-team, der i samarbejde med klassens lærere tilrettelægger et forløb, som tager udgangspunkt i klassens eller gruppens relationer. Der arbejdes med interviews, observation, klassesamtaler, samarbejdsøvelser, rollespil, tillidsøvelser, lege, klasseledelse m.v. 
      *  Inddragelse af AKT-team, der udarbejder et forløb for det enkelte barn.
    4. Evaluering og opfølgning på forløbet med inddragelse af relevante parter.  Skolen, eleven, forældre, klassen, lærere/pædagoger.

                           
            /vedtaget i skolebestyrelsen d. 13.1.14

  • Fravær i undervisningstiden

    Skolens fraværspolitik sætter den fælles ramme for, hvordan skole og forældre sammen kan sikre, at eleverne er kontinuerligt i skole.

    Registrering af fravær 

    • Hver dag registrerer lærerne i 0.- til 9.klasse elevernes fravær. Dette registres enten som sygdom, lovligt eller ulovligt fravær. Ulovligt fravær anvendes i de tilfælde, hvor forældrene ikke har givet klasselæreren besked om elevens sygdom, eller hvor skolen ikke har tilladt, at eleven kan holde ekstraordinært fri.
    • Forældre til elever i 0.-  til 3. klasse skal meddele fravær til SFO enten forud for fraværet eller på første fraværsdag. Skole og forældre samarbejder om, elevernes trivsel og kontinuerlige skolegang. Skolen reagerer på fravær ved: 
      -  Mere end 15 dages fravær på et skoleår 
      -  Mere end 2 ugers samlet fravær 
      -  Et usundt fraværsmønster, komme for sent, gå hjem i løbet af dagen m. m. 
    • Ved bekymrende fravær indkalder klasselærer til et møde med forældrene, hvor årsager til fraværet drøftes og mulige tiltag for at understøtte barnets skolegang besluttes.
    • Forældre kan altid søge rådgivning ved bekymring eller tegn på, at deres barn ikke trives og bliver væk fra skole. Rådgivningen kan gives af: 
      -  Barnets klasselærer og pædagog 
      -  Skoleledelsen 
      -  Skolens psykolog 
      -  Skolens skolesocialrådgiver 
      -  Et netværk af ovenstående personer  
    • Skolen indkalder til et netværksmøde med deltagelse af forældre, lærer, pædagog, ledelse, skolepsykolog og eventuelt skolesocialrådgiver. Dette sker hvis ovenstående tiltag ikke understøtter barnets kontinuerlige fremmøde i skolen. Der iværksættes aftaler på mødet, der understøtter, at eleven kommer i skole.

    Skolens procedure i forbindelse med planlagt fravær/ferie

    • Skolen anbefaler, at forældre så vidt muligt planlægger ferie ud fra skolens feriekalender. Skolen har forståelse for, at der kan være særlige grunde til, at ferien bliver placeret i skoletiden. Det er værdifuldt, at børn kan holde ferie med deres forældre.
    • Klasselæreren kan give fri i op til to dage, forældrene henvender sig skriftligt via intra. Hvis fritagelsen fra undervisningen gælder længere tid, skal skolens ledelse give tilladelsen.  Forældrene henvender sig direkte til skolens kontor via forældreintra til Hummeltofteskolens kontor.
    • Hvis en familie planlægger ferie uden for skolens ferier, henstiller vi til, at forældrene til eleverne i udskolingen orienterer sig i klassens årskalender, således at de tager hensyn til elevens mulighed for at deltage i projektopgave, klassens arbejde, terminsprøver, prøver m.m. Det er forældrenes og elevens ansvar selv at holde sig ajour med skolearbejdet. Lærerne er ikke forpligtede til at udarbejde særlige planer for eleverne. Det er forældrene, der overtager ansvaret for børnenes læring ved ferier uden for skoleferierne.

           /Vedtaget i skolebestyrelsen i 2017

  • Mad og måltid

    Baggrund og formål for Mad- og måltidspolitikken

    • Det er et politisk krav, at alle institutioner i Lyngby Taarbæk Kommune udarbejder en mad- og måltidspolitik. Hummeltofteskolens mad- og måltidspolitik bygger på kommunens mad- og måltidspolitik og Fødevarestyrelsens anbefalinger. 
    • Sund mad og drikke er en forudsætning for gode vilkår for læring, sundhed og trivsel.

    Målet med mad- og måltidspolitikken er, at skole og hjem sammen tager ansvar for børnenes sundhed og trivsel. Politikken tages jævnligt op på forældremøder – og mindst tre gange i skoleforløbet -indskoling, mellemtrin og udskoling - for at skabe fælles retning og kunne relatere mere konkrete beslutninger til alderstrinnet.

    Mad og drikke i dagligdagen 

    Det er skolens vision, at eleverne har mulighed for at spise sig mætte af sund og varieret mad og har adgang til dette henover hele dagen. Personale og forældre samarbejder om barnets sundhed og trivsel.

    På Hummeltofteskolen betyder det, at: 

    • Børnene hjemmefra har fået en sund og nærende morgenmad.
    • Madpakken er varieret og sund og giver børnene lyst til at spise den. Udskolingselever, der har mulighed for at forlade skolen i løbet af dagen, må ikke medbringe og spise usunde madvarer og drikke på skolen.
    • Madpakken dækker barnets behov for ”ti-mad/frugt”, frokost og eftermiddagsmad. Der er opsat koldtvandshaner og skolen har en mælkeordning.
    • Der er mulighed for at sætte madpakker i et køleskab.
    • Eleverne i madkundskab lærer bl.a. om Fødevarestyrelsens anbefalinger.
    • Eftermiddagsmaden på SFO, klub og i gruppeordningen er sund og nærende og lægger sig op af Fødevarestyrelsens anbefalinger.

    Måltidet:

    De sociale rammer er en vigtig del af det gode måltid. Vi vægter at understøtte gode rammer for måltidet og fremme gode vaner.

    På Hummeltofteskolen betyder det, at:

    • Ti-frikvarteret indledes med ”ti-mad/frugt”.
    • Der afsættes mindst 20 min. til at spise frokost.
    • Læreren fra 0. – 6. klasse er i klassen under hele frokostmåltidet, og at det er alles ansvar at understøtte en hyggelig og rolig atmosfære.
    • Eleverne i udskolingen har, med forældrenes tilladelse, lov til at forlade skolen i spisefrikvarteret.
    • Der i SFO, klub og gruppeordningen serveres eftermiddagsmad, og at det er alles ansvar at understøtte en hyggelig og rolig atmosfære.

    Mad og drikke ved festlige lejligheder

    Festlige traditioner og arrangementer er en vigtig del af skolens kultur. Da der er mange forskellige arrangementer, forventer skolen, at alle vælger sunde alternativer.  

    På Hummeltofteskolen betyder det, at:

    • Skolen, ved fælles arrangementer, markerer dem med sunde alternativer. 
    • Klasserne skaber traditioner for, at hvis særlige situationer/fødselsdage skal markeres med noget spiseligt, er det med sunde alternativer. Det kan f.eks. være: Frugt, tørret frugt, boller eller smoothies. 
    • Der ved helt særlige arrangementer på skolen som fx skolebal, fastelavn og sommerfest er mulighed for at spise og drikke de mere usunde sager som sodavand, chips, slik og kager.

    Madordning:

    Skolens madordning skal være et sundt og attraktivt alternativ til madpakken.      

    På Hummeltofteskolen betyder det, at:

    Der sælges sund og attraktiv mad i madordningen til billigst mulig pris. Madordningens sortiment af mad, frugt og drikkevarer lægger sig op af Fødevarestyrelsens anbefalinger

           /revideret i skolebestyrelsen marts 2016